Ostebørsen har årtiers erfaring med at spotte de lækreste og mest smagfulde oste til vores kunder. I dag er det 3. generation, der håndplukker sortimentet. Hos Ostebørsen kan du opleve oste, som du aldrig før har set eller smagt. Hos os finder du både lokalt producerede oste og et bredt udvalg af både klassiske AOP oste, DOP oste og et varieret udvalg af gårdoste fra hele Europa. Gårdostene har Birgitte og Henrik Kastrup selv fundet hos små producenter på deres mange rejser rundt om i verden. Fælles for gårdostene er, at de er typiske for egnen, kulturen og så er de er lavet efter gamle traditioner.
Kig forbi vores mejeriudsalg & cafe
På Industrivænget 14 i Vemmelev på Vestsjælland udfolder der sig enestående osteoplevelser, som kan opfylde næsten enhver osteelskers drøm.
Intet slår den simple nydelse af god ost. Kom på osteskole, til ostesmagning, nyd en lækker osteanretning i vores hyggelige cafe eller bliv fristet til at købe lækkerier med hjem i vores mejeriudsalg.
God ost er terroir
Vi vil vide, hvor osten kommer fra. Den skal have kant og en tydelig afsendersignatur. Ostens smag og karakter skabes ud fra dyret og racen, jordens og foderets sammensætning, stedets mikrober, årstiderne, håndværket og menneskene bag osten, som gennem generationer har forfinet produktionen og smagen.
God smag mætter
Vores ledestjerne er råvarekvalitet og smag. Vi tror ikke, at sundhed kun handler om fedtprocenter. Det handler i højere grad om råvare. For god smag og kvalitet mætter bedre end tilsætningsstoffer og kompromisser. Vi mener, at når du spiser god ost, så spiser du dig mæt i sanseindtryk i stedet for i mælkefedt.