”Vi er først og fremmest håndværkere, som kender alle detaljer i processen med at producere traditionelle oste. Vi har levet i de katalanske bjerge gennem generationer, vi følger skikkene fra det folk, der har skabt vores fædreland. ” Det er indgangsbønnen hos Betara, som selvfølgelig understreger, at man er katalansk.
Vi befinder os nord for Barcelona på foden af Pyrenæerne – med skove, gærsmarker, får og kvæg, omgivet af bjerge – kendt som Pedraforca. Betara giver os essensen af denne dejlige plet på jord.
Don Berenguerassom er 79 år. Han står hver morgen op kl. 04.30 for at malke dyrene, præcist som han altid har gjort. Familien Berengueras har været bønder i mange generationer og besluttede sig i 1990’erne for at producere traditionelle håndværksmæssige catalanske pecorino oste fra deres egen besætning. Ostene modner i luften fra Pyrenæerne, som giver dem en meget karakteristisk smag og kvalitet. Betara producerer også pasteuriseret ost, men de er mest stolte af deres råmælksoste, som giver smagen af græsgangene i bjergene. Det er katalansk terroir, når det er bedst.
Sønnen Ramon Berengueras arbejder pt på at etablere en økologisk fåreproduktion, så de kan producere og sælge udelukkende økologisk oste.