Ostebørsens Gårdmejeri

Hos Ostebørsen brænder vi for at genoplive det gamle og stolte mejerihåndværk, som i generationer har givet danskerne formidabel ost og mælk. Derfor åbnede vi i 2017 gårdmejeri i Vemmelev.

Alle vores mejeriprodukter bliver fremstillet af en helt særlig mælk. Enggræsmælk fra Tude Ådal. Mælken bliver produceret af køer på Tøvestensgaarden, som lever af græs og hø fra fredede engarealer i Tude Ådal nær Vikingeborgen Trelleborg.

Engarealerne er et fantastisk spisekammer, da fredningen af området begyndte allerede i 1873. Så ådalen har en mangfoldig flora med massevis af vilde urter, hvilket giver mælken en enestående smag, og du vil opleve, at smagen skifter henover sæsonen. De store mængder græs, som køerne spiser, betyder, at mælken har en optimeret balance mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Tæt samarbejde mellem landmand og mejeri
Vi mener, at du skal vide, hvor mælken kommer fra og hvordan den produceres. Derfor har vi et partnerskab med Michael Andersen, som ejer Tøvestensgaarden. Det giver et tæt samarbejde mellem mælkeproducent og mejeri.

Pasteuriseret. Ikke homogeniseret
På mejeriet behandler vi mælken på den mest skånsomme måde. Når mælketanken ankommer til mejeriet, bliver den hævet, så enggræsmælken selv løber ned i pasteuren. Når enggræsmælken skal hen i ostekarret, foregår det yderst nænsomt. På den måde bevares alle de fremragende egenskaber i enggræsmælken.

På Ostebørsens Gårdmejeri er mælken ikke homogeniseret, så alle fedtkugler er bevaret.

Kom helt tæt på lokal fødevareproduktion
Vi har indrettet mejeriet sådan, at du fra mejeriudsalget kan se mejeristen arbejde, men hvis du har lyst til at komme helt tæt på, så kan du det. Det er nemlig muligt enten at leje vores mejeri eller komme i mejeriet sammen med mejeristen. Skulle du have lyst til at starte dit eget gårdmejeri, så rådgiver vi dig gerne. Kontakt Henrik Møller Kastrup - hmk@osteborsen.dk

Skal du til ostesmagning?

Har du lyst til at komme helt tæt på Ostebørsen og få en guidet tur i vores enestående osteunivers? Vi tilbyder ostesmagninger, osteskoler, virksomhedsbesøg og meget mere. Uanset om I 10 eller 80 personer, har vi plads til jer i vores cafe. Så book et arrangement hos os…

Læs artiklen

Bliv en del af vores crowdfunding-projekt

Hos Ostebørsen har drømmen om et gårdmejeri spirret gennem mange år. Da vi byggede det nye domicil i 2016 begyndte drømmen at blive til virkelighed og i slutningen af december blev det besluttet at invitere lokalsamfundet og passioneret ostefolk til at følge vores osteeventyr på…

Læs artiklen

Ostebørsens historie

Ostebørsen har årtiers erfaring med at spotte de lækreste og mest smagfulde oste. Virksomheden blev grundlagt, da Aksel Munch Mortensen i 1934 startede som ostehandler. Med hestevogn kørte han rundt til gårde og huse i Vinde Helsinge området nord for Slagelse. Dengang blev ostene købt…

Læs artiklen

Enggræsmælk fra Tude Ådal

For os er det vigtigt, at du har mulighed for at vide, hvor og hvordan mælken er produceret. Derfor arbejder vi tæt sammen med Tøvestensgaarden, som leverer enggræsmælken direkte til Ostebørsens gårdmejeri. Vores samarbejde giver forbrugeren en unik mulighed for at opleve lokal fødevareproduktion fra…

Læs artiklen