Enggræsmælk fra Tude Ådal

For os er det vigtigt, at du har mulighed for at vide, hvor og hvordan mælken er produceret. Derfor arbejder vi tæt sammen med Tøvestensgaarden, som leverer enggræsmælken direkte til Ostebørsens gårdmejeri. Vores samarbejde giver forbrugeren en unik mulighed for at opleve lokal fødevareproduktion fra koens liv på marken til mælkekarton og den færdige ost på bordet.

Råvarer fra baghaven
Vores frisktappede mælk hedder Enggræsmælk fra Tude Ådal. Det gør den, fordi mælken stammer fra køer, som lever af græs og hø fra fredede engarealer i Tude Ådal nær Vikingeborgen Trelleborg. Engene har været uberørt i århundreder og har en enestående flora, som ikke er sprøjtet. Fredningen af ådalen begyndte i 1873 og i dag er engene fulde af gamle græsser, vilde blomster og urter.

På nuværende tidspunkt er mælken ikke certificeret med Ø-mærket - men det er på vej.

Køerne lever af græs og hø
Køerne som producerer enggræsmælken bor få hundrede meter fra Ostebørsens Gårdmejeri. Køerne spiser hverken majs, soya eller ensilage. Om sommeren gumler malkekøerne græs, vilde blomster og urter fra enge i Tude Ådal og om vinteren spiser de hø fra selv samme engarealer.

De store mængder græs, som køerne spiser, giver enggræsmælken en optimeret balance mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Køer, der kommer på græs får langt mere motion og bedre mulighed for at udføre deres naturlige adfærd. Så ved at give køerne det de er skabt til, får vi gladere og sundere dyr. Desuden kommer mælken og osten til at smage af de urter og vilde blomster, som dyrene spiser på engarealerne i Tude Ådal. Du vil derfor også opleve, at smagen skifter henover sæsonen i takt med årstiderne.

Udover fokus på bæredygtighed og kort transporttid fra ko til mejeri, så sætter vi ko-komfort, dyrevelfærd og glade køer i højsædet. Fokusset på dyrevelfærd har indtil videre resulteret i nærmest historisk lave celletal. Køers celletal er en indikator for koens sundhed og for mælkens kvalitet.

Single farm mælk
Vi har kun én mælkeproducent. Tøvestensgaarden. Gården ejes af Michael Andersen, som driver den sammen med resten af landmandsfamilien på tre generationer i alderen fra 5-62 år. Når mælkevognen er fyldt, triller den ud på en kort tur - der er nemlig få hundrede meter mellem kostalden og mejeriet.

På Industrivænget 14 har du mulighed for at følge mælkens vej gennem mejeriet og opleve Ostebørsens enestående osteunivers.

 

Skal du til ostesmagning?

Har du lyst til at komme helt tæt på Ostebørsen og få en guidet tur i vores enestående osteunivers? Vi tilbyder ostesmagninger, osteskoler, virksomhedsbesøg og meget mere. Uanset om I 10 eller 80 personer, har vi plads til jer i vores cafe. Så book et arrangement hos os…

Læs artiklen

Bliv en del af vores crowdfunding-projekt

Hos Ostebørsen har drømmen om et gårdmejeri spirret gennem mange år. Da vi byggede det nye domicil i 2016 begyndte drømmen at blive til virkelighed og i slutningen af december blev det besluttet at invitere lokalsamfundet og passioneret ostefolk til at følge vores osteeventyr på…

Læs artiklen

Vilhelmsdals Gårdsmejeri

Vilhelmsdal lyder dansk, men vi er i Österlen i Sydsverige, hvor man kigger ud over Østersøen med Bornholm i horisonten. Lars Anderberg havde engang en fin karriere hos IKEA, men familien havde brug for et skifte i livet, købte Vilhelmsdals Gård og kastede sig ud…

Læs artiklen

Antvorskov

I 1801 kom den første schweiziske ostemager til Antvorskov Gods ved Slagelse, hvor de lærte de lokale at lave faste hårde oste af typen Emmentaler. Frem til midten af 1800 tallet var de Vestsjællandske godser førende i Danmark med disse oste. Men i midten af 1800 tallet blev man…

Læs artiklen

Kastrup ostene

Vi brænder for at bringe smagen tilbage i Danbo, som er en fantastiske oste-type, der fortjener opmærksomhed. Der findes ikke noget bedre til morgenmad end frisk brød og et stykke Danbo. Men desværre er Danbo blevet en industriost, der er blevet ensartet og kedelig. Derfor…

Læs artiklen

Formatges artesans de ponent

Vi befinder os lidt vest for Barcelona på gårdmejeriet FORMATGES ARTESANS DE PONENT, der er specialiseret i at lave gedeost fra gårdens 800 geder. Carlos, som ejer gården og laver osten, fortæller, at osteriet er nyt og moderne, men de tager udgangspunkt i Cataloniens traditionelle…

Læs artiklen

Fuentillezjos

”Somos lo que somos” – vi er dem som vi er – er mottoet på Fuentillezjos. Fuentillezjos er en økologisk gård, der i mere end et halvt århundrede har været dedikeret til at holde Manchega-får på helt traditionel vis på den spanske højslette. Gården er…

Læs artiklen